21. august 2007

fødselsdagsgaver fra webstrikkerne

Jeg har jo meldt mig ind i en fødselsdagsgruppe og her er så de dejlige gaver folk har sendt til mig.

Fra Bente kom der en stor bunke håndspundet i lækre farver fra Kathe Lewis' farveri- jeg skal vist op i en pind 6 eller mere og leder lige nu efter en opskrift på en slipover eller vest hvor farven vil komme til sin ret. Lilla er et hit og så dejlig med de blå toner i.- ahh, jeg har lige fundet garnet, strikket op i et sjal på Bentes hjemmeside- og det er bare dejligt at kigge på..

Fra Merete var der lækkert garn til babytøj og grønt mønstret sokkegarn m bambus- også dejlige farver og kvalitet- og pindene var lige noget af det som jeg manglede. Jeg tænker jo selvfølgelig på hvad for noget jeg skal strikke til Pernille- og det bliver måske en ribundertrøje/ vest eller en trøje m knapper i det bløde uldgarn.

Inden jeg går igang med sokkegarnet, står der dog pulsvarmere på programmet.

- Pia sendte mig garn, perler og opskrift på dem- så nu skal jeg have gang i de 5 pinde på én gang.. jeg taber dem altid- så jeg skal vist strikke på bambus- det synes jeg er lidt strammere end på metal.. Pelsgarnet fra Pia går jeg og funderer over hvad der skal ske med- men med mit strikketempo, så er her også nok at lave længe- og så finder jeg nok en idé der også.


Mange tak til de dejlige strikkekvinder fra webstrik..

Ingen kommentarer: